Skip to main content

Amagerbrogade 68, 2300 København S

Ring på 32 54 56 74

Kontakt os 32 54 56 74

Tandlægeskræk

Hvad er tandlægeskræk/odontofobi?

Mange mennesker døjer med tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, altså angsten for at gå til tandlæge. Det kan desværre afholde folk med tandlægeskræk fra at gå regelmæssigt til tandlægen og dermed give varige mén og resultere i dårlige tænder. Hos Tandlægerne no. 68 har vi stor respekt for alle med tandlægeskræk, og vi ved, at det kræver rigtig meget at komme til tandlægen. Derfor tager vi os godt af dig med tandlægeskræk, så du kan blive tjekket regelmæssigt, og vi lover, at du er i trygge hænder. Vi gør alt, hvad vi kan for, at du skal føle dig tryg, når du lægger dine tænder i vores hænder. Det er kun i vores interesse samt vores fornemmeste opgave, at du har en god oplevelse og en sund tand- og mundhygiejne.

Læs mere her på siden om, hvad du selv kan gøre, hvis du har angst for tandlæger, samt hvad vi gør for dig, der har tandlægeskræk, når du besøger os i vores klinik på Amager. Hos os kan du få den rette hjælp til tandlægeskræk.

 

Tandlæger med speciale i tandlægeskræk

Vi har mange års erfaring som tandlæger og tandplejere, og vi har behandlet rigtig mange patienter med tandlægeskræk. Vi er derfor stolte af at kalde os for tandlæger med speciale i tandlægeskræk. På baggrund af mange års erfaring med at behandle patienter med tandlægeskræk ved vi også, hvilke redskaber og værktøjer, vi kan tage i brug, når du som patient kommer til os med tandlægeskræk – du er absolut ikke den første eller eneste.

 

Forbered dig selv og din tandlæge på din tandlægeskræk

En rigtig god idé er først og fremmest at forberede din tandlæge på, at du har tandlægeskræk. Dette kan du gøre, når du booker tid online. Hvis du er utryg ved at booke tid eller synes, det virker uoverskueligt, kan du enten ringe til os, så vi kan snakke sammen om din tandlægeskræk, eller du kan skrive til os gennem vores kontaktformular – så hjælper vi dig. Udover at informere os om din tandlægeskræk, så vi kan tage de rigtige forholdsregler, er det også en god idé, at du selv forbereder dig inden besøget hos din tandlæge. På den måde kan vi ligeledes give dig den rette hjælp til din tandlægeskræk. Du kan f.eks.:

  • Sørge for at være veludhvilet og have spist godt

  • Øve dig i at trække vejret dybt ned i maven og evt. forberede en afslapningsøvelse

  • Fortælle din tandlæge, at du har tandlægeskræk, så vi er forberedte på det og kan hjælpe dig på bedst mulige vis

  • Tage en ven, veninde eller et familiemedlem med som støtte

Derudover er det vigtigt, at du altid føler, du kan sige fra inde hos tandlægen. Hvis du mærker, at det pludselig gør ondt, eller hvis du har brug for en pause til lige at samle dig, så skal du selvfølgelig have mulighed for det. Det sørger vi bl.a. for, når du går til tandlæge hos os – vi har aldrig mere travlt, end at du kan få en pause, hvis du har brug for det.

Hvad gør vi for at hjælpe dig med din tandlægeskræk?

Når du kommer til tandlæge hos os, sørger vi for at tage os godt af dig, og hvis du har tandlægeskræk, sætter vi ekstra tid af til din behandling og sørger for, at du hele tiden ved, hvad der skal ske. Du skal vide, at vi forstår din tandlægeangst og ved, at det har krævet meget mod at komme ind til os. Du skal mærke, at vi tager din tandlægeskræk dybt seriøst, og derfor snakker vi med dig hele tiden, så du ikke får pludselige overraskelser under din behandling. Derudover har du altid mulighed for at få en pause, hvis du lige har brug for at trække vejret helt ned i maven, og vi lover, at vi aldrig presser dig til noget, du ikke har lyst til.

Behandling af tandlægeskræk

Vi har mange års erfaring med behandling af tandlægeskræk, og vi ved, hvordan vi skal håndtere patienter med tandlægeskræk, så vi lover, at du er i helt trygge hænder. Vi sørger altid for 100% smertefri behandling, og det betyder, at du altid bliver bedøvet ved den mindste risiko for smerter – og bare rolig, bedøvelsen er også smertefri. Husk på, at det er dig, der sætter tempoet hele vejen igennem. Vi hjælper og støtter dig undervejs, og hvem ved – måske kan du efter flere behandlinger stille og roligt slippe af med din tandlægeangst. Det er derfor også rigtig vigtigt, at du får opbygget en god vane med at komme til tandlægen, så du efterhånden kan samle på flere gode og trygge oplevelser, frem for dårlige og utrygge oplevelser.

Uanset typen af din tandlægeskræk, hjælper vi dig igennem dit besøg hos tandlægen

Der findes mange typer og former for tandlægeskræk. Nogle har angst for hele oplevelsen med at gå til en tandlæge, mens andre kun har tandlægeangst for dele af besøget hos tandlægen; det kan være alt fra smerter, de mange lyde, det at sidde fastlåst eller klemt, eller at føle sig talt ned til. Vi ved, at man er meget sårbar, når man ligger der i tandlægestolen. Vi har derfor en stor forståelse for din tandlægeskræk, uanset hvad du har angst for. Derfor vil vi igen gerne understrege vigtigheden af, at du på forhånd fortæller os om din tandlægeskræk. Så kan vi nemlig tilpasse behandlingen lige netop til dig og din tandlægeangst.

Er du endnu ikke helt klar til dit tandlægebesøg? Ring til os, så vi kan snakke om din tandlægeskræk

Hvis du stadig ikke føler dig helt klar til at bestille en tid hos os, så ring til os for at tage en snak om din tandlægeskræk. Her kan vi forklare dig, hvordan vi giver dig den bedste hjælp til tandlægeskræk undervejs i din behandling og kan give dig flere gode råd til, hvad du kan gøre inden, du møder op. Husk, vi forventer ikke noget af dig – vi håber bare, at vi kan få lov til at hjælpe dig med at komme af med din tandlægeskræk. Vores telefon er åben hver dag, og du kan tjekke både telefon- og åbningstider her. Du kan altid ringe til os på telefon 32 54 56 74, så tager vi en snak om din tandlægeskræk.

Læs vores anmeldelser på Google

Tandlægerne No. 68 ApS har 4,7 ud af 5 stjerner baseret på 14 anmeldelser.

Kontakt os

Har du spørgsmål til en behandling eller har du generelle forespørgsler, så er du velkommen til at udfylde kontaktformularen eller ringe på 32 54 56 74. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

  • Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Alle felter med * skal udfyldes. Vi svarer inden for 24 timer
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
×
Menu
Ring op
Kontakt
Find vej